Koncert for Prins Joachim

KONCERT

Mandag den 3. juni 2019 kl. 19.30 – open air,
Parken på Sølyst, Den Kgl. Skydebane,
Emiliekildevej 2, 2930 Klampenborg.

Programmet indeholder både opera, kammermusik, kor, danske sange og pop,
og skuespilleren Susse Wold vil læse digte af Prins Henrik.

MEDVIRKENDE

Susse Wold, skuespiller
Katrine Gislinge, klaver
Andreas Brantelid, cello
Denise Beck, sopran
Jens-Christian Wandt, tenor
Bryan Rice, sang
Det Danske Drengekor
Det Danske Pigekor
Troels Roland, klaver
Mads Enggaard, klaver m.fl.

BILLETSALG

Offentligt billetsalg til koncerten

Et begrænset antal billetter (500 stk. i alt) sættes til salg, således at koncerten er åben for alle.

Koncertens entréindtægt går ubeskåret til en velgørende organisation som Prins Joachim vælger. I forbindelse med koncerten vil Prins Joachim selv komme på scenen og afsløre hvilken organisation han har valgt entréindtægten skal gå til.

Entré: Kr. 295,-

En af initiativtagerne til koncerten, operasanger Jens-Christian Wandt udtaler i forbindelse med koncerten:

”Prins Joachim har altid haft en stor kærlighed til den klassiske musik, han er protektor for flere klassiske ensembler og lytter med stor entusiasme til både opera, kammermusik, danske sange og kormusik. Derfor er det oplagt at vi er en række kunstnere der går sammen for at give Prins Joachim denne fødselsdagsgave – og på den måde sige ham tak for hans engagement i den klassiske musiks verden, men også sige ham tak for det store arbejde han gør som Prins til Danmark. Vi er meget taknemmelige over at Prinsen har sagt ja til denne koncert, det bliver bestemt en festlig aften på Sølyst – helt i Prins Joachims ånd.”